Overview

Kåret til Danmarks bedste arbejdsplads: Vi har ikke mødetider

We are happy that you are here

Pia Tasior
Pia Tasior
Head of HR & Communications

Kåret til Danmarks bedste arbejdsplads: Vi har ikke mødetider

Vi har ingen mødetider

16 november 2016 - 7 år ago
Pia Tasior, HR-ansvarlig i Daxiomatic, modtager prisen for Danmarks bedste arbejdsplads i kategorien "mindre virksomheder"

 


Good karma officer. Det er, hvad den HR-ansvarlige på en lille fynsk it-virksomhed, vil kaldes. Arbejdspladsen hedder Daxiomatic, og er kåret til Danmarks bedste arbejdsplads i kategorien "mindre virksomheder" af Great Place to Work.

Pia Tasior
"Jeg bliver rigtig glad for, at vi har modtaget prisen, for alt det, vi går og arbejder med i hele vores organisation, er det at kunne være selvledende, have frihed i sin organisation og det at kunne have ansvar,"
Pia Tasior • Head of HR & Communications

Hun afskyr stillingsbetegnelsen HR-ansvarlig, da det i hendes øjne ikke er ressourcer, man arbejder med, men mennesker. Derfor har hun døbt sin stilling det alternative navn.

Pia Tasior
"Jeg kan nærmest hidse mig lidt op over, at man kalder mennesker for ressourcer - som i human resource. Derefter har jeg kigget på, hvad jeg har lavet de sidste 12-14 år, og i virkeligheden har det handlet om at vide, hvad det er for nogle type mennesker, vi har med at gøre, hvis vi ikke ved, hvad de ønsker sig, så er det svært at lede dem i en retning. Så det er i bund og grund, at jeg kaster og modtager noget god karma.
Pia Tasior • Head of HR & Communications

Ingen ansættelseskontrakter


I it-virksomheden tror man ifølge Pia Tasior ikke på ansættelseskontrakter. I juridisk forstand skal virksomheden have en kontrakt, men i dagligt tale i Daxiomatic bliver det kaldt frihedskontrakter. Det betyder blandt andet, at medarbejderen selv skal afgøre arbejdtiden og selv tager stilling til, hvilke kurser der er relevant for den enkelte.


"Vi stræber i Daxiomatic efter den frihed, vi har arbejdet med i vores virksomhed," fortæller Pia Tasior.


Man risikerer ikke, at man ikke får det optimale ud af medarbejderen, når man netop giver så meget frihed, som I gør?


"Klart nej, da vi mener, at vi ville risikere mere ved at sætte menneskerne ind i en form, som kun passer til Daxiomatic og ikke til den enkelte. Vi har kunne se, at de sidste seks et halvt år har det fungeret, da vi ikke mister nogle kollegaer."


Dog fungerer medarbejderen som selvledende, da der ikke er en mellemleder, medarbejderen kan gå hen til. Medarbejderen skal derfor selv kunne administrere den arbejdstid og det kundeforhold, den enkelte har.


"I Daxiomatic er der et ønske om at skabe en selvledende virksomhed. For at skabe den kræver det, at man har en tiltro til mennesker og en viden om, hvad det er, at de ønsker," siger Pia Tasior.


Hun tror samtidig også, at Daxiomatics måde at drive virksomhed, vil være fremtiden i en organisationsstruktur.


100 pct. tilfredshed


I den eksterne undersøgelse, som Great Place to Work har foretaget, er der også kommet en 100 pct. tilfredshed tilbage fra medarbejderne i Daxiomatic. Både den undersøgelse og en kulturprofil er virksomheden har gjort, at Daxiomatic har modtaget prisen.


"Via denne her analyse kan vi jo se, hvordan vi performer. Klarer vi karakterskalaen til 00 eller til et 12-tal. Der har folket talt, og resultatet bliver jeg meget glad for," siger Pia Tasior.


En af medarbejderne har også kun gode ting at sige om sin arbejdsplads.

Jan Sædholm Pedersen
"Jeg har været her i to år og et par måneder og har endnu ikke haft en sygedag. Jeg har slået min egen rekord. Normalt er jeg ikke specielt meget syg, og det, tror jeg, har noget at gøre med arbejdsmiljøet,"
Jan Sædholm Pedersen • Senior Consultant

Skal man være lavet af noget specielt for at have så meget frihed?


"Vi bruger jo rigtig mange ressourcer, når vi rekrutterer folk. Det er også det, Pia står for. De spotter jo folk, som er ærekære omkring deres arbejde, som er dedikeret og faglige dygtige. Hvis du spotter dem, fungerer det også, og det gør det for os," Fortæller Jan Sædholm Pedersen.


Gazelle-titel til den fynske it-virksomhed


Oveni titlen som Danmarks bedste arbejdsplads, kan Daxiomatic også pynte virksomheden med endnu en pris, da de er blevet tildelt Børsens Gazelle-titel med en vækst på 277,8 pct. fra 2012 til 2015. Pia Tasior mener, at det blandt andet kan skyldes den frihed, de samtidig giver til deres kunder. 


"Når vi snakker om ting udadtil til vores kunder, har vi ikke kontrakter, hvilket er klassisk for vores branche, at du binder en kunde med en kontrakt i x-antal tid, ift. det produkt du er inde og levere. Der har vi givet kunden frihed til at sige, at de ønsker at opsige deres leverandør pr. dags dato. Det ser du ikke andre steder i branchen. Det vil sige, at vi står op hver dag meget skarpe. Hvis vi ikke gør det, er der risiko for, at vi mister dem," siger Pia Tasior.


Oprindelig artikel fra Børsen