Allerførst Henrik. Hvorfor disse strabadser, når du kunne være ude og nyde det gode sommervejr?

Min egen søster har desværre været ramt af hudkræft af flere omgange. Forløb som både har været smertefyldte og psykisk hårde. Når man så selv har børn, går tankerne meget på deres generelle helbred og man frygter at det værste kunne ske for sine egne.

Børnecancerfonden gør et utroligt stykke arbejde, og ligger et stort arbejde i kræft forskningen. Når man som jeg så samtidig elsker at cykle, er det en rigtig god kombination.

Sidste år skulle du også have kørt turen, men var så uheldig at styrte og måtte udgå. Hvordan har det påvirket dig til årets tur?

Da jeg startede op med holdet sidste år, så blev der fortalt en historie fra en tidligere tur, hvor 2 ryttere fra holdet styrtede i Rødby og desværre måtte udgå før de overhovedet var ude af Danmark. Jeg erfarede at jeg ikke var bange for at styrte, men jeg var nervøs for at jeg ikke kunne gennemføre. I år, har oplevelsen fra sidste år gjort at jeg har været mere tilbageholdende og holdt en vis afstand i starten. Heldigvar har det næsten fortaget sig fuldstændigt nu, hvor vi har så mange trænings kilometer i benene.

Hvordan har optakten så været i forhold til træningen?

Optakten har været lidt underlig, da jeg har skulle passe på min hofte/bækken, som jeg slog sidste år og har gået til genoptræning med lige siden. Jeg har skånet mig selv under vinteren grundtræning, så det har været en hård omgang, hvor jeg hele tiden har syntes jeg har været bagud i forhold til der, hvor vi skulle være træningsmæssigt. Men over det sidste stykke tid, er jeg virkelig kommet godt med og føler mig klar til at tage den store tur.

Hvilke positive ting er kommet i kølvandet af træningen til denne tur?

Jeg har lært en masse forskellige mennesker at kende. Jeg er kommet ind i et træningsfællesskab og min generelle form er bare blevet bedre og bedre, hvilket også har været en investering i mig selv.

Jeg blev udfordret og på tidspunkter, hvor jeg har været så presset, at jeg har været ved at give op, har holdkammerarterne virkelig stået klar til at bakke op.

Hvad glæder du dig allermest til i løbet af turen til Paris?

Det er svært – jeg tror bare jeg vil lade mig give hen, følge med og nyde den smukke natur.

Generelt kan man blive helt høj af at suse med høj fart afsted i et cykelfelt, over bakker og snoede veje og hvor naturen tager sig flottest ud. Det er den del jeg vil se mest frem til.

Jeg ved der kommer dage der bliver svære, med smerter alle steder i kroppen, men det humør der er på holdet gør, at det på alle måder bliver en minderig tur.

Kammeratskabet og fællesskabet er det, der er bedst ved alt det her og naturligvis hele tanken om at vi har gjort noget stort, som andre får glæde af.

Vi ønsker Henrik en fantastisk tur mod Paris, sammen med hele team Rynkeby Øresund.